Velkommen til kapitel 8 i bogen “Elsk dig selv – 22 veje til større selvværd, ligeværd og livsglæde”. Dette er en Øvelsesbog der består af 22 kapitler, som alle hjælper dig med at styrke dit selvværd – fra forskellige vinkler.
Du kan læse bogen gratis frem til 31. marts 2027.
Du kan se alle kapitlerne ved at trykke på knappen herunder.
Kapitel 8: Sammenligning
Måden du bruger sammenligning på øger eller minsker dit selvværd
I dette kapitel kan du blive mere bevidst om, om du skaber mindreværd ved måden du sammenligner dig selv med andre. Sammenligning kan bruges til så mange ting, som er gode for dig både motivationsmæssigt og til at øge dit selvværd. Men sammenligning kan også bruges, så det virker, som om du er mindre værd eller kan mindre og ikke ser dit fulde potentiale.

Sammenligning er noget, som de fleste af os bruger meget. Vi sammenligner karakterer i skolen. Vi sammenligner os med hinanden, når vi dyrker sport. Vi sammenligner biler, dukker, ferier, kroppe, præstationer og alt mulig andet. Sammenligning er godt, vi kan se, hvem vi er, og hvad vi selv kan og har i forhold til andre. Men når vi sammenligner os selv med andre omkring f.eks. præstationer, kan det virke både positivt og negativt. Hvis jeg gerne vil løbe 100 m på verdensplan, og derefter efter et års træning sammenligner mine tider med dem, som allerede er på verdensplan, kan det let give en følelse af nederlag. Især hvis jeg har forventet at skulle løbe på de samme tider. Hvis jeg derimod hele tiden sammenligner mig med mig selv, kan jeg glæde mig over min fremskridt. Eller forestil dig, at du og din bedste ven starter til spanskundervisning sammen, da I om et år skal rejse rundt i Sydamerika. Det viser sig, at din ven er et sprogligt naturtalent. Han taler hurtigt meget bedre spansk end dig. Nogle vil sammenligne sine egne præstationer med vennens og sige: “det her kan jeg ikke” og hoppe fra undervisningen, fordi det kan føles som et nederlag. Men den virkelig positive sammenligning, får vi ved at sammenligne, os selv med os selv og på denne måde måned for måned se, hvilke fremskridt vi selv gør og glæde os over dem. Så hvis du får en følelse af mindreværd, når du sammenligner dig med andre, så stop med det! Begynd i stedet at sammenligne dig selv med dig selv. Det vil øge dit selvværd.
Hvis vi vil leve i fred med os selv og andre, er det vigtigt at erkende, at alle mennesker er lige meget værd. Men vi kan forskellige ting på forskellige niveauer. Sammenligninger kan sagtens bruges til at skabe en følelse af taknemmelighed. Hvis jeg er sammen med en syg, kan jeg føle taknemmelighed over at være rask og samtidig have medfølelse med den syge.
Hvis jeg sammenligner mig og min bolig med dem som INGEN bolig har, kan jeg føle taknemmelighed over at have en bolig. Og samtidig føle medfølelse overfor de mennesker, som ingen bolig har. Sammenligninger kan også bruges til at føle, at jeg ingenting har. De rigtigt rige har flere penge end mig. Altså har jeg IKKE NOK.
Eksempler
Vi kan bruge sammenligning til at se, hvordan vi er dels forskellige og dels ligesom andre.
Åge er bedre end mig til tennis – jeg er dårligere til tennis, men vi er lige meget værd
Åge er dårligere end mig til tennis – jeg er bedre til tennis, men vi er lige meget værd
Men sammenligning kan også bruges til at dømme os selv og andre. Og det skaber ufred.
Jeg er dårligere til ………. = jeg har mindre værdi som menneske = mindreværd
Jeg er bedre til ………… = jeg har større værdi som mennesker = mereværd
Her bliver sammenligningen brugt til at skabe mindreværd og mereværd
Øvelse: Test dine tanker – Hvad gør sammenligning ved dig
Sammenligninger 1
Skriv nogle eksempler på, hvordan du normalt sammenligner dig selv med andre. Det er den følelse, du oplever, når du sammenligner dig med andre, der fortæller, om det er godt for dig.
Tanke: Jeg er tykkere end Emma
Følelse: Negativ/mindreværd
Tanke: Jeg kan sige fra, hvorfor kan Jonna så ikke
Følelse: Negativ/mereværd
Tanke: Jeg tjener kun det halve af, hvad Kurt tjener
Følelse: Negativ/mindreværd
1.
Tanke: ___________________________________________________
Følelse: ___________________________________________________
2.
Tanke: ___________________________________________________
Følelse: ___________________________________________________
3.
Tanke: ___________________________________________________
Følelse: ___________________________________________________
Sammenligninger 2
Prøv om du kan ændre synsvinkel, så du bruger sammenligning på en måde, som gør dig selv og andre ligeværdige, men forskellige.
Tanke: Jeg ser anderledes ud end Emma, men vi er lige meget værd
Følelse: Positiv/selvværd/ligeværd
Tanke: Jeg er bedre til at sige fra end Jonna. Men vi er lige meget værd
Følelse: Positiv/selvværd/ligeværd
Tanke: Vi tjener ikke det samme. Men vi er lige meget værd
Følelse: Positiv/selvværd/ligeværd
1.
Tanke: _________________________________________________________
Følelse: _________________________________________________________
2.
Tanke: _________________________________________________________
Følelse: _________________________________________________________
3.
Tanke: _________________________________________________________
Følelse: _________________________________________________________
Du er nu færdig med 8. kapitel SAMMENLIGNING
Tryk på en af knapperne herunder, for at komme til næste kapitel eller tilbage til oversigten over kapitler.
Følg bogen på Instagram eller Facebook for at få besked når nye kapitler bliver åbnet. Tryk på ikonet herunder.
Copyright 2025, Du må godt kopiere kun til dig selv hvis du vil have opgaverne f.eks. over i et dokument hvor du kan arbejde med dem.