Velkommen til kapitel 13 i bogen “Elsk dig selv – 22 veje til større selvværd, ligeværd og livsglæde”. Dette er en Øvelsesbog der består af 22 kapitler, som alle hjælper dig med at styrke dit selvværd – fra forskellige vinkler.

Du kan læse bogen gratis frem til 31. marts 2027.

Du kan se alle kapitlerne ved at trykke på knappen herunder.

Kapitel 13: Bekymringer

Dine tanker skaber dine følelser.

Dine følelser ER dine oplevelser.

Dette kapitel handler om hvordan vores følelser påvirker både os selv og Vores relationer.

Vi kan let og ofte ubevidst komme til at overføre egne bekymringer til andre, især vores børn og nærmeste relationer.

Når vi lærer at tage kærligt ansvar for vores egne bekymringer, giver vi samtidig andre mere frihed til at mærke livet og have tillid til det på deres egen måde. På den måde skaber vi mere tryghed – både i os selv og i dem omkring os.

Bekymringer er det modsatte af tillid. Bekymringer er frygt for noget, der måske aldrig nogensinde vil ske! Jeg ser bekymringer og frygt som forskellige grader er den samme følelse. Bekymringer er ‘små’ tanker om noget, der ‘måske’ vil ske. Frygt er ‘store’ tanker om noget, der måske vil ske. En bekymring er en tanke, som frygter fremtiden. Når vi frygter noget i fremtiden, er vi allerede i den situation, vi frygter. Hvis vi f.eks. frygter for, om vi tjener nok penge til næste måned, vil vi allerede nu begynde at handle, som om vi ikke har nok. Eller hvis vi frygter, at den person vi er blevet forelsket i, ikke kan lide os, vil vi måske allerede nu opfører os, som om det var sandheden, på grund af vores frygt. Vi vil måske begynde at trække os tilbage, når han/ hun er til stede, og tænke, at han/ hun alligevel nok ikke kan lide os. Vi vil analysere alt, hvad personen gør eller siger, for at finde noget, der giver os ret. Frygt og bekymring sætter os øjeblikkeligt i den situation, vi frygter. Ikke fysisk, men psykisk og følelsesmæssigt, og derved oplever vi det, der bekymrer os, uden at det er sket! Når vi frygter noget eller er bekymret for noget, er det ofte frygten for gentagelse, der plager os. Det vil sige, at vi er bange for at noget, som vi har oplevet tidligere, vil gentage sig.

Når vi frygter noget på andres vegne, i særdeleshed vores børn, skal vi passe meget på ikke at overføre vores angst til barnet. Vi kan undgå at overføre vores angst til barnet ved selv at tage ansvar for angsten. Hvis vi f.eks. er meget bange for, at vores barn ikke skal klare sig godt i skolen og hele tiden bekymrer os om barnets karakterer i stedet for at støtte barnet i det niveau, det nu engang er på, vil vi overføre vores bekymring til barnet. Og barnet vil ikke blive bedre i skolen. I stedet kan den voksne tage ansvar for sin bekymring og give slip på sine forventninger på barnets vegne. Og den voksne kan slappe af og støtte barnet, når det føles rigtigt for dem begge. Et barns selvværd er meget vigtigt, når det skal klare sig i enhver situation og i særdeleshed, når den unge skal søge job

Eksempler på bekymringer og forslag til hvad man kan gøre

Bekymring på andres vegne.

En mor har som barn været ved at drukne og er derfor mere end normalt bange for, at hendes barn skal drukne. Derfor holder hun konstant øje med barnet, når de er i nærheden af vand, hvilket er fint. Men da barnet skal alene med sin far til stranden, begynder moderen at blive angst for, om faren kan passe godt nok på barnet. Det er hun ikke i tvivl om normalt, men lige med vand er hun meget nervøs for barnet.

Hvad kan hun gøre:

Først se frygten i øjnene. Det vil sige acceptere, at den er der.

Er der en reel risiko for, at barnet kan drukne?  ja.

Er der noget, moderen kan gøre for at forhindre det?

1.

Hun kan forhindre barnet i at komme på stranden med sin far

Resultat: hun får ro ‘denne gang’, men forhindrer barnet og faderen i at have en rigtig god oplevelse sammen.

Hvis hun fortæller barnet, hvorfor det ikke må komme med sin far på stranden, risikerer hun, at barnet bliver utryg ved sin far, da moderen jo åbenbart ikke stoler på ham. Og hun risikerer også, at barnet bliver bange for vand, da moderen jo synes, det er farligt.

På denne måde får moderen midlertid ro, men overføre sin frygt til barnet.

2.

Moderen ser sin frygt i øjnene og acceptere, at den er hendes. Hun kan ikke kontrollere hele verden, for at barnet ikke skal komme noget til. Hun kan gå i terapi eller tale med andre om bekymringen/frygten, indtil hun føler, at hun kan håndtere den.

Resultat: moderen vokser og bliver stærkere.

Hun kan nyde at have tid for sig selv, mens barnet nyder at være sammen med sin far.

Hun oplever at det går godt, og hendes tillid, til at barnet klarer den, vokser.

Hun vil nemmere at kunne tackle lignende situationer fremover.

Barnet oplever, at moderen stoler på faderen.

Barnet får positive oplevelser med vand.

Moderen kan bruge bekræftelse til at berolige sit sind og sine følelser:

‘mit barn er (Guddommeligt) beskyttet’

‘mit barns far passer godt på ham/hende på sin måde’

Øvelse: Håndtering af bekymringer på andres vegne

Hvis du har bekymringer på andres vegne, og du ved, at du overfører dem ved måske hele tiden at sige: ‘Pas på’ og fortælle om det forfærdelige, der kan ske, kan du tage ansvar ved at gå i terapi og finde ud af, hvor angsten stammer fra. Eller du kan beslutte, at fra nu af må DU håndtere din angst selv ved at tale med andre voksne om angsten og ved at lære om tillid, og hvordan du kan slippe for at bekymre dig for meget (se kapitlet: Andre bekymringer).

Bekymring: _________________________________________________

_________________________________________________________

Jeg overfører min angst til: ______________________________________

Jeg tager nu det fulde ansvar for min angst og vender den til tillid i det tempo og på den måde, der er god for mig.

Bekræftelse:

‘Jeg vælger nu at tro, at alting ordner sig’

‘Jeg vælger nu at nyde al min tid og først tage mig af problemer, når de ER DER’.