Velkommen til kapitel 17 i bogen “Elsk dig selv – 22 veje til større selvværd, ligeværd og livsglæde”. Dette er en Øvelsesbog der består af 22 kapitler, som alle hjælper dig med at styrke dit selvværd – fra forskellige vinkler.
Du kan læse bogen gratis frem til 31. marts 2027.
Du kan se alle kapitlerne ved at trykke på knappen: Oversigt kapitler
Kapitel 17: Grænser
Dette kapitel handler om, hvad der sker når vi ikke sætter vores grænser. Du får konkrete redskaber til at opdage dine egne grænser og lære at sætte dem, så du bevarer både dit selvværd og et ligeværdigt forhold til den anden person.

Vores grænser er udtryk for, hvem vi er, fordi grænser er udtryk for:
- Hvad du kan lide og ikke lide
- Hvad der er rigtigt/ forkert for DIG
- Hvem du er her og nu
Da alle mennesker er forskellige, har alle mennesker forskellige grænser. Andre vil komme til at gå ind over vores ‘grænser’ uden at vide det, og så må vi fortælle andre mennesker, når de gør det, da de umuligt kan gætte sig til, hvor lige netop VORES grænser er. Hvis de ikke får det at vide, har de jo heller ikke mulighed for at respektere dem. Omvendt vil vi også selv træde ind over andres grænser uden at vide det. Så kan vi blot håbe på, at de fortæller os det, så vi næste gang kan respektere dette unikke menneskes grænser.
Vi er mennesker, som er under evig udvikling. Derfor ændrer vores ‘grænser’ sig også. De grænser vi har i dag, er ikke nødvendigvis de grænser, vi havde for et eller ti år siden. Det værste er ikke, at vores grænser bliver overtrådt, men at vi ikke fortæller det til personen, som overskrider dem. For herved svigter vi os selv og ofre os for fredens skyld. Når vi ofre vores grænser, ofre vi den, vi virkelig er. Hvis dette står på over en længere periode, vil vi langsomt miste vores selvværd, identitet og livsglæde.
Hvis vi kender os selv godt og tør risikere at være uenige med andre, er det ikke svært at sætte sine grænser. Men hvis vi ikke selv er sikre på, hvem vi er, og hvad der føles rigtigt/forkert for os selv, så ved vi heller ikke, hvor vores grænser er, og vi kan derfor heller ikke sætte dem. Hvis vi let kan mærke, hvad der føles rigtigt/forkert for os selv – men ikke tør at risikere uenighed og at miste anerkendelse og bekræftelse fra den anden – kan vi heller ikke sætte vores grænser overfor andre.
Det er aldrig rart at føle sine grænser overtrådt. Men det er vigtigt at kende sit eget ansvar i en grænseoverskridelse. Det er meget let at lave et synspunkt, som hedder: Du er bøddel og jeg er offer, fordi det placerer hele ansvaret hos bødlen, mens offeret slipper for at tage sin del af ansvaret for grænseoverskridelsen. Og når vi giver en anden det fulde ansvar for en grænseoverskridelse (gælder ikke ved vold med mere se sidst i dette kapitel), bliver vi magtesløse og må leve i håbet om, at den anden ændrer sig.
Først må vi altså gøre os klart, hvor vores grænser er. Derefter må vi fortælle andre, hvornår de rammer vores grænser.
Den fred, vi opnår ved at ofre os, er kun en overfladisk fred. Ufreden vil ulme indeni og tappe os mere og mere for energi og selvværd for hver gang vi svigter os selv.
Den første gang, vi føler, at en person gør/siger noget, som vedrører os direkte, og som vi ikke kan lide, er det vores eget ansvar at fortælle det til vedkommende. Hvis vi ikke fortæller hvad der er rigtigt/forkert for os, vil den anden heller ikke kunne vide det. Og vil fortsætte. Det er vores eget ansvar fortælle den anden, hvem vi er; ellers er vi selv med til at overskride vore egne grænser. Fordi vi tillader det.
Hvis en anden bliver ved med at overskride dine grænser, selvom du klart har sagt, hvor de er, er du medansvarlig, hvis du bliver ved med at skabe muligheden for grænseoverskridelser ved at blive i situationen eller gå med til at være i situationer, hvor den anden plejer at overskride dine grænser. Det er dit ansvar at passe på dig selv når den anden ikke gør det. Og at passe på os selv, er det samme som at behandle os selv som værdifulde, og det giver selvværd. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en situation er grænseoverskridende, så prøv at spørge dig selv, om du ville tillade, at dit barn blev behandlet på samme måde. Det giver tit et helt klart svar. Spørg også dig selv, hvordan du ville have passet på dit barn i en lignende situation, og pas så på dig selv på samme måde.
Hvis en person ignorerer, at du siger NEJ til noget, du ikke har lyst til, kan du stadig tage ansvar for dig selv ved simpelthen fysisk at flytte dig ud af situationen ved at gå, stå af bussen o.s.v. Alt er bedre end at svigte og ydmyge dig selv ved at blive i en situation med bevidste grænseoverskridelser. Hvis du skal holde dine grænser, er det vigtigt, at du ikke begynder at forsvare dem. For når du forsvarer dig, har du allerede halvvejs givet den anden ret i, at det nok heller ikke er rigtigt, det, du gør.
Grænser for, hvad du har lyst til og kan lide er ikke til diskussion
Det er selvfølgelig vidunderligt, hvis du kan tale med den anden om dine grænser, hvis der samtidig er fuld respekt for dem. Hvis en person vælger at overhøre et NEJ, er det manipulation. vi kan bede andre om at holde op med ting, der vedrører os direkte. Eksempelvis hvis de slår os, råber ad os, kontrollere os, bestemmer over os, laver aftaler på vores vegne og så videre. Men vi kan ikke forhindre, at vi føler os sårede, bange eller kede af det, hvis andre gør det, som de har behov for, og som ikke involverer os direkte. Vores følelser må vi selv tage ansvar for. Den største grund til, at vi ikke tør sætte grænser, er, at vi er bange for, at den anden ikke vil kunne lide os, hvis vi gør det. Altså er vi afhængige af den andens anerkendelse. Derfor er det så vigtigt at arbejde med sit eget selvværd og at have et netværk af mennesker, som accepterer os, som vi er. Så bliver vi mere uafhængige, og derved kan vi lettere bevare os selv i tætte forhold. Netværket og selvværdet vil også gøre, at hvis et forhold skulle gå i stykker, er det ikke hele vores verden, der styrter i grus. Modsat kan det at sætte grænser – og derved bevare vores selvværd – også forøge respekten for os i forhold. Og vi vil føle os virkelig elsket, når en person elsker os, som vi virkelig er.
At findes sine grænser og lære at sætte dem er en proces (se kapitlet Processen). Det kræver meget tålmodighed med dig selv, fordi du sandsynligvis vil opleve ikke at kunne sætte grænsen. Her er det meget vigtigt at rumme/mærke de følelser, der kommer, og rose dig selv for og ville lære at tage vare på dig selv.
Ofte ville det være så svært, at grænserne bliver sat på en hård måde og ikke den fredelig måde, som du måske gerne ville have gjort det. Men det er helt i orden. Du er ved at lære det. Det betyder at øve sig og prøve sig frem. Du skal ikke kunne det perfekt. Det kommer lidt efter lidt. Og bliver lettere og lettere. Og i takt med det vil dit selvværd vokse.
Alle er kærlige.
Nogle mennesker er bare så bange, at de handler ukærligt.
Når mennesker har brug for kontrol over et andet menneske og derfor opfører sig bevidst grænseoverskridende, er det ofte et menneske, som er meget afhængigt, og som er bange for ikke at være noget værd i sig selv. Derfor er dette menneske også ofte afhængig af ydre succes og status. Der ligger stor angst for ikke at kunne blive elsket som den, jeg er. Ofte føler grænseoverskridende mennesker sig nødt til at kontrollere meget af det, du gør, for ikke at blive konfronteret med deres egne følelser af mindreværd.
Derfor kan det være en stor hjælp for en person, som er grænseoverskridende, at andre sætter deres grænser, så personen får mulighed for at opleve, at et menneske ønsker at være sammen med dem af fri vilje. Samtidig kan det være meget skræmmende, fordi den grænseoverskridende bliver konfronteret med sine egne følelser af frygt for at miste, ikke at være god nok og så videre.
Vi gør alle vores bedste ud fra de erfaringer og holdninger, vi har.
Og ud fra vores tro på, hvad der kan lade sig gøre.
Hvis en person fysisk holder dig tilbage, når du vil forlade en situation med psykiske eller fysiske overgreb, er du på ingen måde ansvarlig.
Du er heller ikke med ansvarlig, hvis en anden person laver overgreb og du ikke kan flytte dig ud af situationen, fordi du er handlingslammet af angst. Eller hvis du bliver truet til at blive situationen.
Eksempler på at sætte grænser
Måder at sige fra på:
- “Jeg vil ikke have, at du ____________________ ved mig”
- “Jeg vil have, at du holder op/lader være med at ________________ til/ved/med mig”
- “Det har jeg ikke lyst til”
- “Jeg kan godt høre, du bliver ked af det, når jeg besøger mine venner, men hvis jeg ikke gør det, svigter jeg mig selv. Er der noget, jeg kan gøre for dig, så du får det bedre med det ?”
- “Selvom jeg elsker dig meget højt, har jeg også brug for at __________________”
- “Nej”
Eksempel:
Forestil dig, at du har besøg af en ven, som har sin hund med. Hunden har fået besked på at blive liggende. Men den rejser sig og går hen til dig. Din ven bliver hidsig og slår hunden.
Hvor er din grænse ?
Hvem er du ?
Husk, at ingen af nedenstående svar er mere rigtige end andre. Men et af svarene vil sikkert være mest rigtigt for dig, fordi det fortæller om dig og din holdning til, hvad der er ok at gøre ved dyr. Derfor repræsenterer svaret, hvor netop din grænse er.
…
1
Det er i orden at slå hunden, når den ikke lystrer. Det ville du også have gjort.
Følelse: positiv
…
2
Du ville ikke slå hunden, fordi den rejste sig, men du har det ok med, at andre gør det.
Følelse: positiv/neutral
…
3
Det ville aldrig falde dig ind at slå en hund. Og du er rystet over det, du lige har oplevet.
Følelse: negativ
…
Hvis du ville reagere som svar et eller to, har din ven ikke ramt din grænse for, hvad der er i orden at gøre ved en hund hjemme hos dig. Det er udtryk for, hvem du ER. En person, for hvem de er OK at slå en hund. Men hvis du svarer tre, er din grænser ramt, fordi du har en holdning til at slå på hunde. Det er udtryk for, hvem du er, nemlig en person der respekterer hunde og tager afstand fra vold imod dem. Spørgsmålet er, hvordan du vil reagere, hvis du har svaret tre, og din grænse er ramt. Der er heller ikke nogen måde, der er den rigtige at reagerer på. Men for dig vil der være en måde, der føles mere rigtig end en anden. Og der er en måde, der er kærligst både ved dig selv og den anden.
Vil du:
1
Flippe ud og måske selv slå ham, der slog hunden ?
Udtrykker: du er forkert, og jeg er rigtig = fordømmende
…
2
Sige: “jeg holder af dig, men jeg har det virkelig dårligt med vold mod dyr. Derfor må jeg bede dig om at gå. Eller lade være med at slå din hund, når du er her”
Udtrykker: ligeværd, men tager afstand fra handlingen. Her sætter du din grænse for, hvad der skal foregå i dit hjem, og du fortæller, HVEM du er. Har du taget hensyn til din egen grænse, vil dit selvværd være intakt.
…
3
Får det dårligt, men siger ikke noget. Begynder sandsynligvis at tage afstand fra personen. Frygter, at der skal blive en konflikt. (som jo i virkeligheden allerede er der).
Udtrykker: du er rigtig og jeg er forkert. Du mister selvværd, da grænsen ikke bliver sat, og du vil sandsynligvis få det dårligt med dig selv. Du vil frygte for næste gang, din ven kommer med sin hund. Din ven fik ikke lov til at se, hvem du virkelig er, og hvad din holdning til at slå på hunde er. Derved fik han heller ikke anledning til at stille spørgsmål til sin egen holdning til at slå hunden.
…
Når vi fortæller andre, hvem vi er, ved at sætte grænser uden at dømme, får de samtidig mulighed for at se, hvem de selv er.
Eksempel:
Per: “jeg vil ikke have, at du tager den kjole på i aften, for jeg kan ikke lide den”
Lone: “men jeg vil have den på, for jeg kan godt lide den”
Per: “jeg vil ikke have, du tager den på”
Lone: “ok. Hvad synes du så, jeg skal tage på ?”
Her vil Lone ofte føle sig som offer, og at hendes grænser er overtrådt. Og det er jo også en grænseoverskridelse. Vedrørende det at være offer, så bliver Lone først offer, når hun selv vælger at overskride sine egne grænser ved at ofre sig for “f’redens skyld”. Hvis Lone skal bevare sine grænser og sit selvværd, kan hun i stedet sige:
Lone: “det er jo ærgerligt, at du ikke kan lide den, men det er altså den, jeg vil have på”
Og så kan det jo være, at balladen er der, men det er en risiko, vi må løbe, når vi vil bevare os selv.
Eksempel:
Du har en kæreste, og I bliver uvenner. Pludselig slår han/hun dig. Det er aldrig sket før, og du er chokeret.
Hvad gør du ?
1
Du sætter ikke din grænse. Siger ingenting om din holdning til vold mod dig. Du græder måske.
Resultat: han/hun har det sikkert dårligt med sig selv. Du har det helt sikkert dårligt med dig selv, da du lige har behandlet dig selv som mindre værd.
…
2
Du sætter ikke din grænse, men siger:
“det er din skyld, at vores forhold ikke fungerer, hvis du ikke slog mig, ville alt være godt”
Resultat: den person, der er voldelig, føler sig endnu mere forkert og påtager sig måske hele ansvaret for, at forholdet ikke fungerer = han/hun påtager sig rollen som bøddel.
Du føler dig måske “rigtig”. “jeg gør jo ikke noget forkert”, og føler selvmedlidenhed. Du får måske endda støtte fra venner i, af kæresten er skurken, og du er den gode. Herved slipper du for at tage ansvar for at tillade volden. Dit mindreværd vokser, men du får opmærksomhed fra vennerne = du er offeret. Samtidig bliver du magtesløs, da du har overgivet hele ansvaret til den anden.
…
3
Du sætter din grænse ved eventuelt at sige:
“jeg vil ikke under nogen omstændigheder have, at du slår mig igen”
Eller
“jeg vil have, at du går nu, jeg vil ikke slås på af nogen”
Resultat: du bevarer dig selv og beholder dit selvværd. Han/hun får at høre, at dette er en grænse, der er overskredet hos dig.
Lad os sige, at din kæreste fortryder sin opførsel og er virkelig oprigtigt ked af det. Kæresten forsikrer dig om, at han/hun elsker dig og aldrig vil slå dig igen (og mener det!!).
En måned senere gentager det sig.
Hvad gør du ?
4
Siger igen:
“jeg vil under ingen omstændigheder have, at du slår mig igen” !
Eller
“jeg vil have, at du går, jeg vil ikke slås på af nogen”
Men du gør ikke mere, da kæresten igen fortryder og lover aldrig at gøre det mere.
Resultat:
Da der ikke sker noget ved at slå dig, andet end du siger, at han/hun skal lade være, er det usandsynligt at kæresten ændrer sig. Kæresten har et voldeligt mønster. Og har sandsynligvis selv været udsat for vold. Når du opdager dette (ved at en grænse, du har sat, bliver overtrådt igen) uden at du gør noget nyt ved det (det hjalp jo ikke at sætte din grænse med ord), er du med medansvarlig hvis du tillader situationen at fortsætte.
…
5
Du sætter en ny grænse. Ved at sige (når kæresten er faldet ned):
“selvom jeg elsker dig, vil jeg ikke have en kæreste, som slår mig, du må enten gå i terapi, eventuelt kan vi gå i parterapi, eller du må flytte, du får til i aften til at tænke over det”
Resultat:
Ligeværd. Og du beholder dit selvværd. Men du tager afstand fra volden, og tillader ikke en gentagelse. På denne måde tager du ansvar og tager din styrke til dig. Dit selvværd vokser, da du har behandlet dig selv som værdifuld.
Øvelser i at sætte grænser
Grænser 1
Prøv at give nogle helt konkret konkrete eksempler på, hvornår du har følt dine grænser over trådt:
1
__________________________________________________
__________________________________________________
__________________________________________________
2
_________________________________________________
_________________________________________________
_________________________________________________
Grænser 2
Tag nu de samme grænseoverskridelse og mærk PRÆCIS, hvor din grænse var, og hvordan du mærkede den. Mærkede du det fysisk, måske som et sug i maven, eller bliver du ked af det, vred, irriteret eller andet ?
1
_________________________________________________
_________________________________________________
_________________________________________________
2
________________________________________________
________________________________________________
________________________________________________
Grænser 3
Tag igen de samme grænseoverskridelser og skriv helt konkret, HVAD du kan vælge at gøre/sige, hvis du kommer i en lignende situation igen.
1
________________________________________________
________________________________________________
________________________________________________
2
________________________________________________
________________________________________________
________________________________________________
Du er nu færdig med 17. kapitel GRÆNSER
Tryk på en af knapperne herunder, for at komme til næste kapitel eller til kapitel oversigten
Følg bogen på Instagram eller Facebook for at få besked når nye kapitler bliver åbnet. Tryk på ikonet herunder.
Copyright 2025, Du må godt kopiere kun til dig selv hvis du vil have opgaverne f.eks. over i et dokument hvor du kan arbejde med dem.